• Til forsiden
    Søg
  • Gas
  • El
  • Fjernvarme
  • Vand
  • Kloak
  • Renovation
  • Energicenter
  • Ind i kampen
  • Xellent
El

Aalborg Kommune

Fakta om AKE

Aalborg Kommune, Elforsyningen er i dag opdelt i tre selskaber: AKE Net, AKE Forsyning A/S og AKE Entreprise A/S.

AKE Net

AKE Net udøver den egentlige kerneaktivitet, nemlig drift og vedligeholdelse af distributionsnettet. 
Dertil  kommer:

  • Måling af de elektricitetsmængder, der transporteres gennem nettet.
  • Udføre informationsaktiviter om markedsforholdene for alle forbrugergrupper
  • I samarbejde med Energicenter Aalborg skal vi sikre gennemførelsen af energibesparelser og udøve rådgivning.

Omkostningerne til disse aktiviteter dækkes primært af en variabel nettarif og en fast abonnementsbetaling.

AKE Forsyning A/S

AKE Forsyning A/S leverer og afregner el til forbrugere, der ikke har valgt anden el-leverandør. Kunder med et elforbrug under 100.000 kWh om året har en lovfæstet ret til at få leveret den nødvendige elektricitetsmængde fra selskabet. Det sker i form af KvartalsEl. Kunderne kan vælge at få StabilEl eller GrønEl i stedet for KvartalsEl.

Kunder med et elforbrug under 20.000 kWh om året kan vælge en FastPris-aftale.

Kunder med et elforbrug over 100.000 kWh om året får elektriciteten leveret som StabilEl eller GrønEl, med mindre de har indgået en specialaftale.

Nordjysk Elhandel A/S

AKE Net er medejer af Nordjysk Elhandel A/S, som sælger strøm til såvel private som virksomheder i konkurrence med øvrige elhandel-selskaber.

AKE Entreprise A/S

AKE Entreprise A/S udøver aktiviteter med tilknytning til energiforsyningsvirksomhed. Hovedaktiviteterne er udendørs belysningsanlæg til offentlig som private. Endvidere arbejdes der med leningsregistrering og etablering af lyslederforbindelser. Ydelser udføres på kommercielle vilkår.

AKE virksomhedsstruktur

Netselskabet udøver sine aktiviteter som en del af den kommunale forvaltning i Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Derimod er de to andre virksomheder stiftet som selvstændige aktieselskaber ejet af netselskabet, hvor Aalborg Kommune besidder aktierne.

Netselskabets forsyningsområde omfatter det meste af Aalborg by, store dele af Nørresundby og hele Aalborg lufthavn. Et areal på ialt 77 km2.

Sammen med Energicenter Aalborg rådgiver AKE kunderne om energirigtig brug af elektrisk energi.

Elforsyningen - AKE Net er medejer af  Nordjysk Elhandel A/S og NV Net A/S.

Drift
Elektriciteten fordeles gennem et ledningsnet med tilhørende transformatorstationer.

Elnettet omfatter 81 km 60 kV-ledningsnet, heraf 15 km luftledningsnet, 294 km 10 kV-kabel, 530 km 0,4 kV-kabel. Der er 18 stk. 60/10 kV transformatorstationer, 473 stk. 10/0,4 kV transformatorstationer og 7.132 stk. kabelskabe.

I 2009 leverede AKE 780 GWh til ca. 62.500 elforbrugere. Til at betjene disse forbrugere, vedligeholde elnettet, energirådgive er der ansat ca. 52 medarbejdere.

AKE Net, Netafdelingen
Netafdelingen tager sig af alle forbrugerrelaterede spørgsmål og har den daglige kontakt med kunderne. Spørgsmål om elsikkerhed, eftersyn på nye elinstallationer, rigtig anvendelse af el og elapparater, tariffer og energibesparelser er nogle af de mange opgaver, Netafdelingen kan hjælpe med.

Netafdelingen anviser elinstallatørerne og rådgivende ingeniører om tilslutningssted og målerplacering, deltager i elsparekampagner, udstillinger og har også kontakten til skoler.

Målerafsnittet, som hører under Netafdelingen, opsætter nye målere og vedligeholder AKE's målerpark på ca. 60.000 målere. Afdelingen udbygger og vedligeholder også fjernaflæsningssystemet SAF - et system der automatisk hjemtager data fra kunder med et årlig elforbrug over 100.000 kWh. Ved disse forbrugere aflæses også vand-, varme- og gasforbrug over SAF-systemet.

Du kan læse AKE Nets seneste Årsrapport og Program for intern overvågning her.

 
Kontakt: elforsyningen@aalborg.dk
Forsyningsvirksomhederne, Stigsborg Brygge 5, Postboks 222,
9400 Nørresundby, tlf. 99319400
Kundecentret: tlf. 99319445 man-tors 8-17 fre 8-12