El er en integreret del af vores hverdag

Det er over 100 år siden, at Aalborg for første gang oplevede "det hvide lys", som elektrisk lys dengang blev kaldt.
Aalborg var allerede på det tidspunkt en foregangsby, for Det Danske Elektricitetskompagni var det første egentlige elselskab herhjemme. Selskabet var privat og kommercielt.

Aalborg Kommune havde sikret sig en aftale med Elektricitetskompagniet, der gjorde, at kommunen kunne overtage værket efter 10 år.
Fordi Elektricitetskompagniet ikke ønskede at udbygge til nye kunder, benyttede byrådet sig af aftalen og 15. november 1909 overtog kommunen forsyningen af Aalborg by - dengang med 450 kunder.

El en integreret del af vores hverdag
I de forløbne år er el blevet en integreret del af vores hverdag. Der har samtidig været tale om et område i fortsat udvikling.

Aalborg Kommune har gennem sit ejerskab - og sine garantier - sikret de langsigtede investeringer, der giver os det veludbyggede net, vi råder over i dag.

Elforsyningens priser er både til industrien og private kunder blandt de laveste i landet, og forsyningssikkerheden er i top. Sker der en overgravning af et kabel, bliver skaden hurtigt repareret. Samtidig kan vi garantere, at nye kunder kan tilsluttes snart sagt hvor på nettet det skal være.

Et historisk tilbageblik

1.1.1896
Et privat elværk ejet af Det Danske Elektricitetskompani begynder at producere el på et værk i Doktorens Gyde, men allerede i december 1895 kan man opleve elektrisk lys ved prøver i Algade.

Fra privat til kommunalt
I 1908 vedtager byrådet at bevilge "ikke over 25.000 kr." til udarbejdelse af planer for et kommunalt elværk og året efter godkender byrådet et kommunalt elværk. Kommunen overtager det private værk for ca. 300.000 kr. og det nye værk placeres på Østerbro. Den første produktion sker 15. november og ved årets udgang er værket ved doktorens gyde nedlagt. 

Første verdenskrig
Der er store forsyningsvanskeligheder og problemer med at fremskaffe dieselolie til maskinerne på grund af ubådskrigen. Kommunen lejer dampcentralen på Spritfabrikken og Svolvsyrefabrikken, der er standset under krigen. I 1919 tages den første dampmaskine (1400 kW) i brug og året efter bliver det kommunale vandværk tilsluttet forsyningen via transformerstationen på Gugvej. Samme station forsyner Gug og Hasseris i det første tilløb til oplandsforsyningen. 

Mellemkrigsårene
I 1922 tilsluttes transformerstationer i Sønder Tranders og Gistrup og dermed er en lang kamp for elektrificering af Himmerland slut. De følgende år tilsluttes stadig flere transformerstationer. Andelstanken slår ikke igennem i Himmerland, og derfor oprettes et aktieselskab med Aalborg Kommune, ingeniørfirmaet P.A. Pedersen og A/S Nordisk Kabel- og Tråd fabrikker som aktionærer. I 1928 tages en 4.900 kW dampturbine i brug. Samtidig demonteres de to dieselmotorer fra værkets start. Maskineffekten (17.600 HK) er nu en af de største i provinsen. For at gøre jævnstrømsforsyningen mere økonomisk, oprettes i 1935 en ensretterstation i Vingårdsgade. På den måde kan en udvidelse af maskinkraften udskydes. 
 
2. verdenskrig
Krigsudbruddet giver hurtigt problemer med at skaffe importeret brændsel til kedlerne. Værket sikrer sig derfor 30.000 t tørv fra moserne nord og syd for Limfjorden. Disse tørv skal med tilsætning af 10-15% kul hjælpe værket igennem krigen. Samtidig indføres restriktioner på el. I 1943 bliver borgmesteren og driftsbestyrelsen idømt en bøde på hhv. 4.000 og 1.000 kr. for at oparbejde et større beredskabslager af kul end tilladt.  

Regional status
Fem år efter krigen bliver den første af de to 30 MW turbiner taget i brug og i 1952 indledes samarbejde med Nordjyllands Elektricitetsforsyning (NEFO) og levering af el til NEFO's forbrugere i Vendsyssel og Han Herred. I 1953 får Aalborg Kommunes Elværk regional status i hele Nordjylland og værket har nu en samlet effekt på 70 MW. Samme år omdannes Himmerlands Elforsyning til andelsselskab. 

50´erne
Den anden 30 MW turbine sættes i drift i 1954 og i løbet af to år ombygges de gamle 5 MW fjernvarmeturbiner. Fjernvarme i Aalborg indføres på kommunalt basis. Der påbegyndes omlægning af byens jævnstrømsinstallationer til vekselstrøm. ELSAM - samarbejdet mellem de jysk-fynske landsdelsværker - etableres i 1956. To år senere må værket grundet den forsat kraftige stigning i salget af el udvides med en 42 MW turbine med påbygget fjernvarmeudtag. 

Nordkraft
Efter i 1960 af have oprettet Demonstrationslokalet, der skal "vejlede forbrugerne i den rette brug af elektroniske apparater", danner Himmerlands Elektricitetsforsyning og Aalborg kommunens Elværk i 1961 Interessent-selskabet Nordkraft. Samtidig bliver distributionen af el og varme til forbrugerne udskilt i to kommunale forsyningsselskaber: Elforsyningen og Fjernvarmeforsyningen. Året efter bliver Thisted Elektricitetsværk interessent i Nordkraft. 

1962-63
72 MW turbine med fjernvarmeudtag starter. 2.324 installationer omlægges til jævnstrøm og samtlige akkumulatorbatterier demonteres. Man er samtidig i gang med en omlægning af højspændingsnettet fra 6 kV til 10 kV. 

Nyt industriområde i Aalborg
I 1967 indleder NEFO produktion på et nyt kraftværk ved Vester Laden. Nordkraft, der nu forsyner Aalborg, Himmerland og Thy, skal udbygges med en 285 MW oliefyret blok. Samme år påbegyndes nedlægning af et 60 kV kabel fra 150/60 kV-station Ådalen til en fremtidig 60/10 kV station ved Svenborgvej i det nye industriområde i Aalborg Øst. I 1970 bygges en 150/60 kV station i Aalborg Øst for at dække behovet ved den kraftige industrielle udvikling i området. Også 60/10 kV station Ollerupvej i Aalborg Øst tages brug. Omlægningen af lavspændingsluftledninger til kabel er godt i gang. 

Nye stationer - og sne
To år efter elforsyningens 75 års jubilæum tages Nordkrafts blok 4 i brug. I 1974 etableres 60/10 kV Langagervej og i 1976 er en 150/60 kV station på Håndværkervej klar. Da Aalborg Kommune samme år efter et kraftigt snevejr kører sne i fjorden, blokeres kølevandsindtaget til Nordkraft og produktionen midlertidig indstilles og fjernvarmeforsyningen til Aalborg afbrydes.

80´erne
I 1981 godkender ELSAM ombygningen af sektion 4 til kul-/oliefyring. Grundet ombygningen sker der en gennemgribende reparation af de to gamle 5 MW turbiner, så de kan hjælpe med varmeforsyningen til Aalborg i byggeperioden. Demonteringen af lavspændingsluftledning fortsætter, og ca. seks km bliver omlagt til kabel.

I 1985 flytter Demonstrationslokalet til Østerbro. Samme år overtages driften af den kommunale elforsyning i Nørresundby til Nørresundby Højspændingsselskab. Med udgangspunkt i brundtlandsplanerne og Energiplan 2000 ydes fra 1989 energirådgivning - især for storforbrugere over 200.000 kWh. 

90´erne
I 1990 besluttes at skrotte turbinerne 1-4. Der fremføres et 60 kV kabel fra Reno-Nord til station Ollerupvej og året efter starter et decentralt kraftvarmeværk på Reno-Nord. Omlægningen fra lavspændingsluftledninger til kabel fortsætter. Et nyt edb-baseret anlæg til brug for ledningsregistrering anskaffes i 1993 - og Energicenteret på Vesterbro 65 åbner.

Samarbejde om Nordjyllandsværket
Samtidig med at sektion 4 er klar til produktion, drøfter NEFO og Nordkraft et muligt samarbejde om fælles effektudbygning. Efter en offentlig høring godkender Energistyrelsen i 1992 opførelsen af Nordjyllandsværket, og NEFO's og Nordkrafts repræsentantskab godkender året efter en fusion af selskaberne pr. 1. januar 1995 - under navnet I/S Nordjyllandsværket.

Efter 3 års myndighedsbehandling indledes byggeriet af Nordjyllandsværket blok 3 i 1994. Blokken sættes i drift i 1999.

2000`erne
Liberaliceringen af elmarkedet medfører ændringer i selskabsstrukturene i branchen
AKE stifter i samarbejde med 5 nordjyske elselskaber  Nordjysk Elhandel A/S med virke pr. 03.06 1998.
Og for at matche de nye krav er bliver Aalborg Kommune Elforsyningen i år 2000 til tre selskaber.  AKE-Net, AKE-Forsyning A/S og AKE-Enterprise

AKE køber nu  ikke længere elektricitet af Nordjyllandsværket til en omkostningsbestemt pris, der opgives for et år af gangen. El indkøbes nu via vores handelselskab Nordjysk Elhandel løbende.