Fjernvarme og vejrlig
Fjernvarmeforbruget er naturligvis afhængigt af vejret. Har vi et mildt år vil der blive brugt mindre varme og mange vil opleve at få en "varm" check med for meget betalt aconto retur.
Hvis man vil sammenligne et års fjernvarmeforbrug med et andet, kan man ikke umiddelbart sammenligne det forbrugte antal kubikmeter fjernvarmevand. Dette vil ikke blive korrekt, idet det ene år kan have været mildere end det andet. For at gøre forbrugene sammenlignelige må der korrigeres for temperaturforskellen. Det gøres ved hjælp af de såkaldte "graddage".
En graddag beregnes som forskellen mellem indetemperaturen og gennemsnittet af udetemperaturen for en given periode. Beregningen går ud fra en indetemperatur på 20°C, hvor der fratrækkes 3°C fordi de såkaldte sekundære varmekilder som f.eks. kogeplader, køleskab, radio og TV afgiver varme, når de er tændt. Fjernvarmen leverer, som primær varmekilde, de øvrige 17°C til rumopvarmningen.
Det betyder, at hvis vi eksempelvis har -5°C ude i gennemsnit over et døgn, giver det 22 graddage, et andet eksempel kunne være +2°C ude, dette giver 15 graddage.
De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier. Det giver mulighed for at sammenligne varmeproduktion og forbrug mellem de enkelte år uanset hvordan vejret har været.
Fjernvarmeforsyningen har valgt at tillægge 2,58 graddage pr. kalenderdag, for at få dækning for varmtvandsforbruget, svarende til 25 % af et normalårs samlede forbrug pr. dag. Det er jo normalt det samme over året uanset udetemperaturen. Det betyder, at i måneder som f.eks. juli hvor den gennemsnitlige udetemperatur kan være over 17°C, vil graddagetallet blive 79,9 (31 kalenderdage x 2,58 graddage).
En "normal" juli måned antages eksempelvis at være 96 graddage. Heraf udgør de 7,9 varmtvandsforbruget.
Fjernvarmeforsyningen definerer et normalår som de sidste 10 års gennemsnit. I de år hvor det er skudår, skal der tillægges 14,7 graddage til februars forbrug, som følge af forbruget d. 29 i måneden.
Ønsker man som fjernvarmekunde at beregne sit forbrug graddagekorrigeret skal månedens (eller årets) forbrug divideres med graddagene.
Eksempel:
Vi ønsker at sammenligne forbruget i februar 2008 med forbruget i februar 2009.
I februar 2008 har ejendommen et varmeforbrug på 49 m3 samtidig med et graddagetal på 420 hvilket giver et graddagekorrigeret forbrug på 0,117 m3 /graddag (49 divideret med 420 = 0,117).
I februar 2009 er der i alt 520 graddage. Det betyder, at din ejendom vil skulle bruge ca. 61 m3 (520 x 0,117 = 60,8) eller 12 m3 mere end sidste februar på grund af det koldere vejr.
Hvis du som kunde vil se på din ejendoms årlige varmeforbrug, så skal du bruge det årlige m3 forbrug og dividere det med normalgraddageåret som pr. 01.01.2010 er på 3762 graddage. På den måde får du et standard graddageforbrug for din ejendom. Med den kan du se, hvor stor eller lille stigning dit varmeforbrug vil få, når årets graddage bliver gjort op.
|
Normalår |
2008 |
2009 |
2010 |
Varmeforbrugets normalfordeling i % |
| Januar |
538 |
476 |
568 |
683 |
14,2 |
| Februar |
495 |
420 |
520 |
583 |
13,1 |
| Marts |
498 |
480 |
479 |
503 |
13,2 |
| April |
345 |
338 |
278 |
382 |
9,2 |
| Maj |
216 |
197 |
215 |
280 |
5,7 |
| Juni |
133 |
122 |
191 |
|
3,5 |
| Juli |
96 |
90 |
85 |
|
2,5 |
| August |
97 |
91 |
85 |
|
2,6 |
| September |
155 |
169 |
131 |
|
4,1 |
| Oktorber |
291 |
288 |
346 |
|
7,7 |
| November |
398 |
394 |
357 |
|
10,6 |
| December |
503 |
503 |
546 |
|
13,4 |
| I alt |
3.766 |
3.568 |
3.797 |
|
100 |
Tabellen vil blive opdateret hver måned og er baseret på oplysninger fra Teknologisk Institut.