• Til forsiden
    Søg
  • Gas
  • El
  • Fjernvarme
  • Vand
  • Kloak
  • Renovation
  • Energicenter
  • Ind i kampen
  • Xellent
Fjernvarme

Aalborg Kommune

Fjernvarmeforsyningens leveringsbestemmelser

Gyldighedsområde og definitioner mv.


Indholdsfortegnelse

1.1  Gyldighedsområde
1.2  Kundeforhold
1.3  Bilag
1.4  Oplysninger m.v.


1.1 Gyldighedsområde

Leveringsbestemmelserne gælder for byggemodning, tilslutning af ejendomme, og for leveringsforholdet mellem Fjernvarmeforsyningen og ejere af ejendomme, der efter eget ønske eller ved tilslutningspligt er tilsluttet Fjernvarmeforsyningen samt for andre, hvor der i henhold til punkt 1.2 er aftalt et direkte kundeforhold.

Leveringsbestemmelserne er gældende, medmindre andet skriftligt er aftalt med kunden eller fastsat af Forsyningsudvalget.

1.2 Kundeforhold

Hvor det er teknisk gennemførligt, det vil sige, hvor der til den enkelte kunde forefindes et selvstændigt stik med mulighed for aflukning samt en selvstændig måler, der ejes af Fjernvarmeforsy-ningen, kan betaling for varme ske i et direkte kundeforhold mel-lem Fjernvarmeforsyningen og kunden, uanset om kunden er ejer, andelsbolighaver eller lejer.

Hæftelse for betaling af kundens løbende betalinger kan i disse tilfælde ikke pålægges ejendommens ejer.

Øvrige leveringsforhold mellem en ejer og dennes lejere eller andelsbolighavere er normalt Fjernvarmeforsyningen uvedkommende. 

1.3 Bilag

Det retslige forhold mellem Fjernvarmeforsyningen og kunden er foruden gennem disseleveringsbestemmelser fastlagt i følgende bilag:

Byrådet fastsætter bilag 1 og 2, mens øvrige bilag fastsættes af Forsyningsudvalget eller Rådmanden for Forsyningsvirksomhederne i henhold til konkret delegation og i takt med udviklingen.

1.4 Oplysninger m.v.

Gældende leveringsbestemmelser, takstblad samt aflæsningsbog kan rekvireres hos Fjernvarmeforsyningen eller Kundecentret.



 

Forsyningsvirksomhederne, Stigsborg Brygge 5, Postboks 222,
9400 Nørresundby, tlf. 99319400
Kundecentret: tlf. 99319445 man-tors 8-17 fre 8-12