Hvis du vil klage
Hvis du som kunde ved Forsyningsvirksomhederne ikke er tilfreds med din regning eller de leverancer, du modtager, har du forskellige muligheder for at klage.
I første omgang kan du klage til Forsyningsvirksomhedernes kundecenter eller til den enkelte virksomhed. Ofte er der nemlig tale om en fejl eller en misforståelse, som uden videre kan opklares.
Kan sagen ikke klares på den måde, kan du gå et skridt videre og klage til et ankenævn.
Drejer det sig om køb og levering af energi (gas, el og varme) til en bolig, kan du klage til Ankenævnet på Energiområdet. Du kan også skrive til Energitilsynet.
Drejer det sig om anden forsyning end energi, kan du prøve Forbrugerklagenævnet.