Limfjorden

I Aalborg Forsyning, Kloak A/S gennemfører vi i disse år en plan, som betyder, at vi i fremtiden nedlægger de sidste mindre renseanlæg og i stedet for renser alt spildevand i Aalborg Kommune på Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst. Det rensede spildevand fra disse to store, avancerede og moderne renseanlæg ledes ud i Limfjorden. Dette betyder, at mange mindre vandløb som bække, åer og søer ikke som hidtil vil modtage renset spildevand fra de mindre renseanlæg i kommunen. Dette vil gavne både dyre- og planteliv i vandløbene.

I et moderne samfund bruger vi meget store ressourcer på at rense spildevand. Det gør vi, fordi vi ved, at rent vand bidrager til vores sundhed og til et godt miljø. I Aalborg Forsyning, Kloak A/S ved vi, at vi har en vigtig rolle i forhold til at gøre Aalborg Kommune til et sundt og attraktivt sted at leve for både nuværende og fremtidige borgere. Vi er stolte over at have så vigtig en rolle, og derfor arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre til at rense de enorme mængder spildevand, som vores renseanlæg modtager, endnu mere effektivt.

Desværre troede mange indtil for år tilbage, at naturen var i stand til at modtage spildevand helt uden konsekvenser for miljøet. Eksempelvis var forureningen af Limfjorden i 1980 så kraftig, at 1/3 af fjorden blev ramt af iltsvind. Ved iltsvind dør dyr og planter, og der dannes gasarter.

Årsagen til iltsvind er først og fremmest for store mængder af næringssaltene fosfor og kvælstof. Næringssalte virker som gødning for algerne, som derved formerer sig voldsom. Når algerne dør, går de i forrådnelse og det tærer på vandets iltindhold.

I dag er Limfjordens tilstand så god, at det er særdeles attraktivt at anbringe boliger og rekreative områder langs fjorden - selv inde midt i Aalborg, og selv på steder, hvor vandet for år tilbage var rødt af blod fra slagteriet i Nørresundby.

Borgmester Henning G. Jensen om badning og slagteriaffald

Som dreng i slutningen af 1950'erne var det altid spændende at komme på badeanstalten, som lå for enden af Søvangen på grænsen mellem Sundby Hvorup og Nørresundby Kommuner. Der var krabber og en lang bro ud til badeanstalten. Et rigtigt spændende sted for en stor dreng som mig. Når bademesteren fløjtede, var det med at komme op ad vandet, for så blev affald lukket ud fra slagteriet, og hvis strømmen var i den rigtige retning, blev vandet ildrødt. Bademesteren fløjtede igen, når vandet så "normalt" ud, og vi kunne springe i og svømme rundt og fange krabber. En gang imellem kom sundhedspolitiet med Jens M. Nielsen - senere amtsborgmester - i spidsen, og en af os drenge skulle tage vandprøver. Vi valgte naturligvis et sted, som så rent ud, for vi var ikke interesseret i, at vores badeanstalt skulle lukkes. Dengang var vi ikke så oplyste og troede kun forurening var noget, som vi kunne se. Men senere lukkede badeanstalten - og vi fik bygget 3 svømmehaller i stedet for: Jeg troede aldrig, at fjorden ville få badevandskvalitet, men det viste sig heldigvis ikke at holde stik, da vi jo har blå flag flere steder.
(Uddrag fra Separat? Det er klart! Aalborg Kloakforsyning i 125 år 1882-2007, Jens Topholm, 2007)