Aalborg Forsyning, Kloak A/S renser i dag spildevand på 5
renseanlæg:
- Renseanlæg Vest i det vestlige Aalborg
- Renseanlæg Øst i det østlige Aalborg
- Nibe Renseanlæg
- Halkær Renseanlæg
- Dokkedal Renseanlæg
I løbet af få år vil vi samle al rensning af spildevand på
Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst, hvilket betyder, at vi nedlægger
de 4 mindre renseanlæg i Aalborg Kommune.
De 3 mindre renseanlæg bliver nedlagt efter følgende
plan:
2012: Nibe Renseanlæg og Halkær Renseanlæg
2013: Dokkedal Renseanlæg.
Ved at nedlægge de mindre renseanlæg opnår vi en robust og
fremtidssikker struktur for rensning af spildevand, hvor vi renser
spildevandet på de mest udbyggede, avancerede og effektive
renseanlæg. Vi opnår med andre ord betydelige miljømæssige og
økonomiske gevinster. Vi mindsker blandt andet vores samlede
kemikalieforbrug og forbedrer tilstanden i de vandløb, som i dag
modtager renset spildevand fra de mindre renseanlæg. I fremtiden
vil vi udelukkende udlede renset spildevand til Limfjorden.
Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst skal ikke udvides for at kunne
modtage spildevand fra de mindre renseanlæg. De modtager allerede i
dag slam til produktion af biogas fra de mindre anlæg.
Alle de mindre renseanlæg vil naturligvis leve op til alle krav
til rensning af spildevand i perioden frem til, at de nedlægges. Vi
arbejder derfor helt frem til nedlæggelsen af det enkelte
renseanlæg målrettet på at forbedre kvaliteten og effektiviteten af
alle dele af renseprocesserne.