Aalborg Kommunes Varmeforsyning er en moderne virksomhed
med 85 medarbejdere og en årlig omsætning på op mod 500
millioner kroner. Inden for forsyningsområdet har
Varmeforsyningen en tilslutningsprocent på ca. 98 %. Hvilket
vil sige, at næsten alle, der overhovedet har mulighed for at få
fjernvarme, siger ja tak.
Forsyningssikkerheden er høj
Driftsstop kan ikke helt undgås, især om sommeren, men der
er meget langt mellem de dage, hvor der kun er koldt vand i
radiatorer og vandhaner hos Varmeforsyningens godt 33.000
kunder.En række reservevarmecentraler sikrer, at selv udfald
af kraftværket ikke giver problemer på en kold vinterdag.
Prisen er attraktiv
Varmeforsyningen er en veldrevet og omkostningsbevidst
virksomhed, der arbejder snævert sammen med kommunens øvrige
forsyningsvirksomheder og de tre store producenter af varme i
Aalborg-området: Nordjyllandsværket,
Aalborg Portland og Reno-Nord. Det giver
mange fordele, som udnyttes af alle parter.
Servicen er i top
Kunderne kan få gratis rådgivning om alle forhold, der har
med fjernvarme at gøre, og der igennem øge udbyttet og
trygheden, ved brug af fjernvarme.