Fjernvarmeforbruget er naturligvis afhængig af vejret. Har vi
et mildt år vil der blive brugt mindre varme og mange vil
opleve at få en "varm" check med for meget betalt aconto retur.
Hvis man vil sammenligne et års fjernvarmeforbrug med et andet,
kan man ikke umiddelbart sammenligne det forbrugte
antal kubikmeter fjernvarmevand. Dette vil ikke blive
korrekt, idet det ene år kan have været mildere end det
andet. For at gøre forbrugene sammenlignelige må der korrigeres for
temperaturforskellen. Det gøres ved hjælp af de såkaldte
"graddage".
En graddag beregnes som forskellen
mellem indetemperaturen og gennemsnittet af
udetemperaturen for en given periode. Beregningen går ud fra
en indetemperatur på 20°C, hvor der fratrækkes
3°C fordi de såkaldte sekundære varmekilder som f.eks.
kogeplader, køleskab, radio og TV afgiver varme, når de er
tændt. Fjernvarmen leverer, som primær
varmekilde, de øvrige 17°C til rumopvarmningen.
Det betyder, at hvis vi eksempelvis har -5°C ude i
gennemsnit over et døgn, giver det 22 graddage, et andet eksempel
kunne være +2°C ude, dette giver 15 graddage.
De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og
sæsonværdier. Det giver mulighed for at sammenligne
varmeproduktion og forbrug mellem de enkelte år uanset hvordan
vejret har været.
Varmeforsyningen har valgt at tillægge 2,65 graddage pr.
kalenderdag, for at få dækning for varmtvandsforbruget, svarende
til 25 % af et normalårs samlede forbrug pr. dag. Det er jo normalt
det samme over året uanset udetemperaturen. Det betyder, at i
måneder som f.eks. juli hvor den gennemsnitlige
udetemperatur kan være over 17°C, vil graddagetallet blive
82,2 (31 kalenderdage x 2,65 graddage).
En "normal" juli måned antages eksempelvis at være 95
graddage. Heraf udgør de 12,8 varmtvandsforbruget.
Varmeforsyningen definerer et normalår som de sidste 10 års
gennemsnit. I de år hvor det er skudår, skal der tillægges 14,7
graddage til februars forbrug, som følge af forbruget d. 29 i
måneden.
