.
Banner

Hvorfor vælge fjernvarme ?

Er du i gang med at bygge nyt hus, eller renoverer du et ældre, er der en god lejlighed til at overveje din opvarmningsform og vælge et lavenergibyggeri. Ligger din grund eller dit hus i et område med fjernvame, er tilslutning til fjernvarme et attraktivt valg - det er nemlig den bedste investering for både dig og dit byggeri. Samtidig er det ikke blot billigere, det er også godt for miljøet.

Og så kan fjernvarme både tilpasses standardbyggeri og lavenergihuse, og du slipper for uforudsete udgifter til vedligeholdelse af anlæg.

Fjernvarme er:

  • Miljøvenligt
  • Nemt og billigt at etablere samt vedligeholde
  • En sikker forsyningskilde
  • Let at anvende
  • Ikke pladskrævende
  • Helt uden støjgener

 

Hvad koster det ?

Mange faktorer spiller ind, når man skal beregne, hvad en løsning med fjernvarme vil koste i det enkelte tilfælde. Det kan f.eks. være byggeriets beliggenhed på grunden, eller forskellige byggetekniske valg ved selve byggeriet.

Du er velkommen til at kontakte Varmeforsyningen på tlf. 9931 4800 for at få lavet regneeksempler og dokumentation.

Eksempel - fra elvarme til fjernvarme.

En familie bor i et el-opvarmet hus på 180 m2, opført i 1985 og har en årlig varmeregning til el-varme og vandvarmer (elvarme alene) på 38.100 kr. Familien skifter til fjernvarme, og skal nu i stedet betale 10.300 kr. i årlig varmeregning. Den årlige besparelse med skiftet til fjernvarme er 27.800 kr. Familien har investeret 135.000 kr. i fjernvarme - alt afhængig af bygning og fjernvarmeværket. Det betyder at investeringen i fjernvarme vil have en tilbagebetalingstid på under 5 år.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Energicenter Aalborg på tlf. 9931 4666 eller sende en mail til energicenter@aalborg.dk.

 

.
.