.

Spildevandsplanlægning i sommerhusområder

I nogle af Aalborg Kommunes sommerhusområder er der en høj grundvandstand. Det giver flere steder problemer med at rense spildevandet fra sommerhusene.

I sommerhusområder renses spildevandet typisk i nedsivningsanlæg. Men et nedsivningsanlæg fungerer kun optimalt, hvis der er en vis afstand (helst 2,5 m) imellem sivedræn og højeste grundvandspejl. Det er ofte umuligt at opnå denne afstand i sommerhusområder. Derfor giver lovgivningen mulighed for dispensation, så der kun skal være 1 meter mellem sivedræn og højeste grundvandsspejl. Desværre har det vist sig, at selv dette lempede krav kan være svært at overholde, og derfor har mange grundejere en ringe spildevandsrensning og problemer med afledning af spildevandet.

Byrådet vedtog den 19. maj 2008 Spildevandsplan 2008-19. Efterfølgende blev der igangsat undersøgelser, der skal klarlægge mulighederne for at forbedre forholdene for afledning af spildevand i kommunens største sommer-husområde ved Kattegatkysten mellem Hals og Hou. Der forventes udført tilsvarende undersøgelser for kommunens øvrige sommerhusområder.

Læs mere her...

Undersøgelsesrapport

Orientering om status og plan for det fortsatte arbejde

Tidligere publiceret materiale

PowerPoints fra orienteringsmøde den 21. juni 2011, på Hals Skole, vedr. ændring af spildevandsplanen for sommerhusområdet Hals-Hou.

 

Sidste nyt

Orienteringsmøder på Hals Skole den 28. og 29. februar 2012

Se mødenotat fra orienteringsmøderne med grundejere fra delområde 2. Se powerpoints med dagsorden, forhistorie-baggrund, Spildevandsplan og tidsplanMiljømæssig begrundelse, Kloakskitseprojekt, Økonomi og Dræn og afvandingsprojekter.

 

Orienteringsmøde den 24. november 2011

Se referat fra orienteringsmødet med repræsentanter for grundejerforeninger i delområde 2. Se powerpoints med orientering fra Forsyningsvirksomhederne, Teknik- og Miljøforvaltningen_1 og Teknik- og Miljøforvaltningen_2. Kort over delområde 2

 

.
.